HOLD DIG OPDATERET MED DE SENESTE NYHEDER - TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV I DAG
GPSnet sælges som korttidslogin og på abonnement. §1.2 samt §6.2 gælder kun for GPSnet-abonnementer og ikke for korttidslogin. Således gælder §§ 2-3-4-5 både abonnementer og korttidslogins.
§ 1. Aftalens ikrafttræden og aftaleperiode
1.1. Nærværende aftale gælder for alle abonnementer til GPSnet leveret af Geoteam og erstatter alle tidligere aftaler partnerne imellem, medmindre andet er skriftligt aftalt.
1.2. Aftalen løber til den opsiges af en af parterne. Opsigelsen skal ske skriftligt senest 1 måned inden udløb af aftaleperioden og sendes til kontrakter@geoteam.dk. I modsat fald forlænges abonnementet i yderligere en aftaleperiode.
§ 2. Ydelser leveret af Geoteam
2.1. Abonnenten gives fri adgang til RTK-korrektioner i hele Danmark fra alle GPSnets referencestationer.
2.2. Abonnenten gives fri adgang til al dokumentation for indmåling og løbende kontrol af referencestationer. Systemet er overvåget af operatører 24/7/365.
2.3. Geoteam kan levere simkort (både fysisk og eSIM) til data til overførsel af
korrektionsdata via mobilnettet.
§ 3. Videredistribution af data
3.1. Data fra GPSnet må ikke videregives til tredjemand eller videresælges uden Geoteams tilladelse.
§ 4. Ansvar
4.1. Geoteam kan ikke gøres ansvarlig for udeblivelse eller fejl i signalet eller følger heraf, og er i intet tilfælde ansvarlig for indirekte tab af nogen art, herunder men ikke begrænset til driftstab.
4.2. For denne aftale gælder endvidere de almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand, ABR 89, hvor Geoteam er rådgiveren.
§ 5. Misligholdelse
5.1. Hver af parterne er, i tilfælde af at den anden part væsentligt misligholder sine forpligtelser efter denne kontrakt, berettiget til med 8 dages varsel at ophæve kontrakten og kræve sit tab dækket efter dansk rets almindelige regler.
5.2 Ingen af parterne er ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab og avancetab.
§ 6. Abonnement
6.1. Abonnementet inkluderer RTK-korrektioner og tilvælges simkort, er datatransmission op til 10 GB pr. måned inkluderet i prisen.
6.2 Opkrævning af abonnementet sker årligt forud.
Ovenstående generelle vilkår for GPSnetabonnementer fra Geoteam er senest opdateret 6. februar 2024
Abonner på vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Geoteam