Geoteam udfører løbende en omfattende egenkontrol af GPSnet for at dokumentere netværkets nøjagtighed. Procedurerne for denne egenkontrol er beskrevet i Bekendtgørelse om registrering af GNSS-positioneringstjenester, som defineres og administreres af Klimadatastyrelsen. Hertil knytter sig Vejledning om registrering af GNSS-positioneringstjenester.
Bekendtgørelsen beskriver en række krav, som tjenesten skal opfylde for at kunne anvendes til opmåling med god nøjagtighed, herunder matrikulære arbejder. Bekendtgørelsen vedrører selve GNSS-positioneringstjenesterne, men ikke de fejl, som brugeren ved sin betjening af udstyret har indflydelse på.
Bekendtgørelsen inddeler GNSS positioneringstjenester i tre klasser afhængigt af den teoretiske nøjagtighed der kan opnås i 90% af det landfaste danmark. GPSnet er i klasse B som er 2 cm i planen og 4 cm i højden.
Bekendtgørelsen stiller krav til blandt andet at korrektione skal udsendes i RTCM format, hvordan brugere advares ved serviceforringelser samt egenkontrol.
Korrektioner fra GPSnet udsendes både i det åbne RTCM format og i Trimble's CMRx/CMR+ formater. På de følgende links kan ses de enkelte formater til hvert mountpoint: landmåling, entreprenører, landmænd og droner.
Advarsel ved serviceforringelser foregår vha. GPSnet app'en som beskrevet på GPSnet siden
Egenkontrollen foregår ved at der løbende sendes data ind fra to permanente test stationer.
Klimadatastyrelsen udarbejder to dækningskort, et vertikalt og et horisontalt, hvilket ses her til højre på siden. Af dækningskortene fremgår at nøjagtigheden er Klasse A tæt på referencestationen og Klasse B i langt det meste af landet og ganske få steder Klasse C. Det er vigtigt at gentage at disse nøjagtigheder er teoretiske og den faktisk opnåede nøjagtighed kan være både bedre og værre. Vores erfaring med nyere Trimble udstyr er at det ofte er bedre end den teoretiske nøjagtighed.
Geoteam's anbefaling
Når man arbejder med GNSS, skal man være opmærksom på de betingelser, man som bruger er underlagt som følge af systemets design og opbygning. Det har stor indflydelse om man står stille i kort eller lang tid eller man er i bevægelse ligesom bygninger, træer og andre objekter der kan forstyrre GNSS signalet meget.
Den nøjagtighed brugeren vil opleve afhænger også meget af det udstyr man benytter. Med rette udstyr, målemetode og måleforhold kan opnås nøjagtigheder bedre end en centimeter i højden. I Geoteam er vi altid klar til at hjælpe dig med at opnå bedst mulige nøjagtighed ud fra de forudsætninger du har til rådighed.
Klimadatastyrelsens anbefaling
Klimadatastyrelsen (tidligere SDFI) har lavet et pdf dokument med deres anbefalinger om hvordan man måler med GNSS. Klik på det billedet herunder for at komme direkte til anbefalingen.
.
Abonner på vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Geoteam