Nu udlejer vi en S6 totalstation med prisme og radio sammen med en R10 GNSS. Så kan du også måle på de svært tilgængelige steder i vandløbet og på byggepladsen.
IS Rover er en metode, hvor man kombinerer en GNSS-modtager med en totalstation for at få fordelene af begge instrumenter. Med denne løsning er det nemlig super let at opstille totalstationen, uden at du har besværet med at finde eksisterende fikspunkter. Nye fikspunkter indmåles nemt med R10’eren, som har en præcision på to centimeter, når du bruger korrektioner fra GPSnet.dk. Derefter kan du indmåle steder som GNSS'en traditionelt er udfordret på, som for eksempel svært tilgængelige steder og positioner, der ligger mellem og under store planter og træer.
Særlig praktisk er IS Rover, hvor man kun skal udføre opmålinger det samme sted én gang, og hvor man derfor ikke etablerer permanente fikspunkter, som for eksempel ved vandløbsregistrering.
Billig udlejning af IS Rover-sæt
Nu kan du leje det nødvendige udstyr samlet ved Geoteam for kun 2.000 kr. pr dag. For de penge lejer du en S6 totalstation og en R10 GNSS. De centrale funktioner til at bruge IS Rover'en ligger i Trimble Access på den medfølgende TSC3-controller, og de er enkle at gå til. De enkelte led i denne værdifulde metode er beskrevet i manualen for IS Rover.

IS Rover er betegnelsen for den meget nyttige kombination af en GNSS-modtager og en totalstation, som her hvor en R10 GNSS er kombineret med prismet VX/S 360 og en S6 totalstation. Det samlede IS Rover-sæt lejer vi nu ud som et tilbud.