Pløjning er en stor og vigtig opgave, og med Geoplov er det let at løse den perfekt. Desuden kan man arbejde døgnet rundt.
Rene Vendelbo Andersen pløjer ti timer hver dag sidst på året. Med den ene hånd på styret holder han øje med ploven, men det er mest af vane, for ploven bliver nemlig styret af skærmen i traktoren, og furen er derfor altid snorlige. Faktisk er den så lige, at han kun behøver traktorens autostyring til det første træk. Derefter kører traktoren med to hjul i furen, medens ploven sørger for, at den næste fure også bliver helt lige, så hele marken bliver pløjet perfekt. Desuden ser det ud til, at han tanker brændstof sjældnere under arbejdet.
Overraskende præcis
Han er både overrasket og glad ved denne løsning, der hedder Geoplov, og som Geoteam har sat på ploven. Nu er den nemlig meget præcist, konstaterer han:
”Da jeg lagde marken og den første kørelinje ind i skærmen, konstaterede den, at der skulle 658 træk til for at dække hele marken, som er på 46 hektar. Det holdt fuldt ud. Da jeg var færdig, havde jeg kørt præcist 658 træk, og hver eneste fure var fuldstændig lige.”
Ældre plov klarer opgaven
Ploven er godt fire år gammel og den er født med variabel furebredde. Oprindelig skulle Rene Vendelbo Andersen selv stille furebredden, men nu varierer Geoteams løsning Geoplov løbende plovens bredde under arbejdet. Derfor bliver furen altid helt lige. Desuden jævner ploven kiler ud og retter op ved ujævne markkanter, så marken ender altid med at være helt perfekt pløjet.
Præcist og afslappende
På en af markerne er ploven kun 210 centimeter bred, fordi en stor del af jorden er stiv. Det betyder samtidig, at jorden skubber ploven meget, men ikke mere end systemet kan kompensere for, konstaterer Rene Vendelbo Andersen:
”Jeg kan godt køre lige selv, men det her er behageligt og jeg kan fortsætte efter det er blevet mørkt efter klokken fem. Arbejdet bliver lige godt for det. Ingen kan pløje så lige som geoploven.”
Udover at arbejdet er blevet lettere har Rene Vendelbo Andersen også opdaget en anden fordel ved Geoplov, for han skal sjældnere tanke. Desuden er han knap så træt, når han tager hjem om aftenen.
Rene kører med følgende udstyr
For at kunne køre med Geoplov, er traktoren udstyret med Autopilot og en FMX-skærm. Desuden har den en antenne, så den får sin position på marken med få centimeters nøjagtighed fra GPSnet.dk. Det er en forudsætning for at lægge det første træk med ploven perfekt. Derefter bruger skærmen korrektionerne fra GPSnet.dk til at beregne, hvor meget den skal variere furebredden, så pløjningen bliver perfekt.

Det første træk lægger landmanden selv, og derefter sikrer Geoplov, at alle de efterfølgende furer bliver snorlige.

Rene Vendelbo Andersen har opdaget, at når han kører de daglige ti timer med Geoplov, tanker han ikke så tit, og desuden er han ikke så træt efter arbejdet.