Elsker du at gøre kunder glade og banker dit hjerte for branchens bedste udstyr fra verdens førende producent af udstyr til landmåling og præcisionslandbrug?
Vi søger en dygtig tekniker til vores værksted i Ballerup, der kan kontrollere, servicere og reparere vores kunders udstyr samt den dertilhørende administration. Kendskab til elektronik-komponentudskiftning er en fordel, men ikke noget krav, da du vil blive sidemandsoplært i servicering af Trimble’s instrumenter og forskellige displays. Både under og efter oplæringsperioden vil arbejdet foregå i tæt samarbejde med kollega på værkstedet. Oplæringsperioden vil tage noget tid og inkludere mange Trimble-kurser.
Det er vigtigt du kan lide at levere et højt serviceniveau. Vi arbejder alle for at yde "Branchens bedste service og support", så vi forventer at det er noget du kan identificere dig med.
Vi tilbyder
Løn efter kvalifikationer, samt et godt og sikkert job i en spændende virksomhed midt i en positiv udvikling, som du vil være med til at drive. Vi søger langsigtede gode relationer og lægger stor vægt på at have en god tone iblandt os. Arbejdet er selvstændigt og du har indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsdage. Vi har en målsætning om, at Geoteam skal være et rart sted at være med en god tone og sund kultur iblandt os.
Vi forventer
Det vigtigste er gå-på-mod, drive og godt humør. Teknisk forståelse og indsigt er en fordel. Vi lægger også vægt på at du kan lide at arbejde med mennesker, er serviceminded og på dine evner som teamplayer.
For yderligere information
Kontakt gerne COO Niels Rasmussen på 3163 9257 eller Servicetekniker Michael Kesic på 5131 4245 for yderligere information.
Ansøgning
Send din ansøgning til job@geoteam.dk med emnefeltet ”Værksted” hurtigst muligt. Ansøgningen skal være i pdf-format og indeholde relevant CV, samt en kort beskrivelse af, hvorfor du er den rigtige til stillingen. Tiltrædelse snarest muligt.
Om GEOTEAM A/S
Læs mere om os under Mere> Firmaprofil