-->
Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

FarmWorks specialist

Vil du være med til at forme fremtidens forhandler af Trimble teknologi i Danmark?

Vi har svært ved at følge med efterspørgslen efter tildelingskort hvorfor vi søger en jordbrugsteknolog eller lignende der kan hjælpe med produktion i FarmWorks.

Brænder du for at hjælpe dansk landbrug i front indenfor Præcisionslandbrug? Vi har en passion for præcisionslandbrug samt en masse glade kunder af vores udstyr som vi rigtig gerne vil hjælpe endnu mere/bedre med at håndtere sensordata og udarbejde forskellige former for tildelingskort. Support og kurser til eksisterende kunder vil også fylde en del sammen med salget.

Vi forestiller os at du har en landbrugsfaglig baggrund, en relevant kortere videregående uddannelse indenfor landbruget samt har nemt ved at lære ny teknologi/software. Efter en grundig oplæring i FarmWorks og den agonomiske viden der støtter udarbejdelsen af tildelingskort, forventer vi, at du selvstændigt kan håndtere vores kunders udfordringer og hjælpe dem med at håndtere de mange data der genereres med vores udstyr. På den måde hjælper vi med at udnytte de dyrebare ressourcer i marken bedst muligt.

Vi tilbyder

Et godt og sikkert job i en spændende virksomhed i en positiv udvikling, som du vil være med til at drive. Vi har en målsætning om at her skal være et rart sted at være og vi gør hvad vi kan for at leve op til dette, bl.a. med en god tone og en sund kultur iblandt os. Vi lægger vægt på længerevarende relationer såvel kollegialt som med vores kunder. Vi er et team af engagerede og dygtige mennesker der brænder for at bringe Trimble's produkter ud i landet. En deltidsstilling er en mulighed.

Vi forventer

Det vigtigste er gå-på-mod, drive og godt humør. Men derudover er det en fordel om du har et godt kendskab til vores kundegruppe - typisk moderne, dygtige, landmænd der gerne vil gøre brug af præcisionslandbrugets fordele. Vi er et team der alle er afhængige af hinanden, så det er vigtigt at du fx også kan give en hånd med fx at tage telefonen i en feriesæson om det er det der er mest brug for. Endeligt er teknisk forståelse og indsigt er en fordel.

Ansøgning

Send din ansøgning til job@geoteam.dk med emnefeltet ”FarmWorks” hurtigst muligt. Ansøgningen skal indeholde relevant CV, samt en kort beskrivelse af, hvorfor du er den rigtige til stillingen. Tiltrædelse snarest muligt.

Om GEOTEAM A/S

Læs mere om os under Om Geoteam > Firmaprofil og se hvem vi er under Om Geoteam > Medarbejdere

Udfyld formularen, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontaktinformationer

Geoteam A/S

Energivej 34, DK-2750 Ballerup - CVR: 28848633

Telefon: +45 77 33 22 33 - info@geoteam.dk

Åbningstid: ​Man.-Tors: 8.00-16.00
​          Fre: 8.00-15.30

GEOTEAM Support

Med supportaftale kan Landbrugssupport kontaktes på tlf.: 77 33 22 88 og Landmålingssupport kontaktes på 88 20 87 03. Vi kan også kontaktes via support@geoteam.dk

​Vi gør selvfølgelig alt for at hjælpe dig igennem akut opståede problemer i marken eller spørgsmål og betjening af Trimble.

Få hjælp via Teamviewer fjernsupport. 

Hent software til Windows eller macOS.