Danmarks Elektronisk Referencenet
GEOTEAM er autoriseret Trimble-forhandler
GEOTEAM er autoriseret Nikon-forhandler
Til forside
Navigation:  Om Geoteam  »  Jobs

Jobs

 

Genopslag:

VIL DU VÆRE EN DEL AF DET VINDENDE TEAM ?


For at kunne give vores kunder branchens bedste service og support, søger vi en landmålingstekniker med lyst til et spændende og varieret job med gode kollegaer.


Ud over at besvare tekniske henvendelser, vil du også deltage i afdelingens øvrige opgaver som:

  • Forberedelse af leveringer (opsætning og afprøvning af udstyr)
  • Udlejning (udlevering, modtagelse og kontrol af udlejeudstyr)
  • GPSnet.dk administration (oprettelse af nye kunder og generel support) 
  • Salg af tilbehør, rådgivning af kunder 
  • Skrivning af vejledninger 
  • Deltagelse ved kundearrangementer og kurser


Vi søger en person, der er servicemindet, som kan sætte sig i kundernes sted, forstå deres sprog og udfordringer. Vi lever af glade og tilfredse kunder og sætter en ære i at behandle vores kunder godt. Samtidig er det vigtigt, at du er i stand til systematisk at lokalisere og afdække kundens problem med hensyn til fejlretning.


Jobbet er i sagens natur teknisk, så generel teknisk forståelse er en nødvendighed. Endvidere vil det være en ubetinget fordel, hvis du har en god erfaring med landmåling, gerne med en landmålingsteknisk baggrund. Du kommer til at indgå i vores support og service team, der også vil forestå oplæringen. Desuden vil du komme til at have tæt kontakt med Trimbles eksperter inden for de respektive fagområder. Det er derfor vigtigt, at du klarer dig godt på både dansk og engelsk.


Vi tilbyder

Løn efter kvalifikationer. Arbejdstiden vil være på 37 timer, fortrinsvis i den normale åbningstid (8-16) på vores hovedkontor i Ballerup. Her har vi en afslappet og fri stemning med gode vilkår. Endvidere billig kantine, fysioterapiordning og udsigt til nye og moderne kontorfaciliteter i 2013.

 

Yderligere information

Kontakt gerne kundekonsulent Mads Knudsen (tlf. 31639265) for at høre mere om jobbet.

 

Ansøgning

Ansøgning sendes pr. e-mail til job@geoteam.dk Ansøgning skal indeholde relevant CV, samt en kort motivation for hvorfor du er den rigtige til jobbet. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Så send gerne din ansøgning med det samme eller senest 10. april.

 

GEOTEAM A/S

GEOTEAM A/S blev dannet i 1999. Som dansk agent for Trimble International forhandler, supporterer og servicerer vi alle produkter indenfor landmåling, GPS til GIS dataindsamling, 3D Laser Scanning, Infrastruktur og præcisionslandbrug. GEOTEAM tilbyder RTK GPS-korrektioner til alle GPS-brugere i hele landet fra Danmarks Elektroniske Referencenet® - GPSnet.dk® - Verdens første landsdækkende RTK-tjeneste baseret på Trimbles enestående VRS teknologi.


I 2005 købte Geoteam svenske Geograf Sverige AB, der drives som et selvstændigt datterselskab med kontorer i Malmø og Göteborg. Geograf er agent for Trimble i Sydsverige.


Der er samlet ca. 25 ansatte i Geoteam og Geograf, der tilsammen omsatte for over 60 millioner kr. i 2008. GEOTEAM er ejet af direktør, landinspektør Søren Ellegaard og LE34 A/S - Danmarks største landinspektørfirma.


Se desuden: www.geoteam.dk, www.GPSnet.dk og www.trimble.com

 

Klik her for jobopslag i PDF format

 

 

Klik her for at komme tilbage til Om Geoteam

Trimble har annonceret nyt online GNSS satellit planlægningsprogram. Helt gratis.
Nye Trimble Pro 6H og 6T med nøjagtigheder fra 1 meter til 10 cm. Med Trimblex Maxwell 6 teknologi og 220 kanaler
Nu kan man lave volumenberegninger i Trimble Access
Unikke besøg i alt : 20552
Sitemap
Udskriv
Kontakt
Log ind her
Besøg www.trimble.com
Links
In English
KONTAKTINFORMATION

GEOTEAM A/S

Energivej 34,  DK-2750 Ballerup

 

Telefon :     +45 77 33 22 33
CVR nr.            28 84 86 33

 

 

 

    

 

 

 

GEOTEAM SUPPORT

GEOTEAM Support kan med supportaftale kontaktes på telefon 77 33 22 33 eller support@geoteam.dk. Vi gør selvfølgelig alt for at hjælpe dig gennem akut opståede problemer i marken eller spørgsmål om opsætninger og betjening af Trimble.